Faktaboks

Christina Capetillo
Født
1964

Christina Capetillo, f. 1964, dansk arkitekt og fotograf, født i Argentina; afgang som arkitekt fra Kunstakademiet i København 1995. I sin undervisning på Kunstakademiets Arkitektskole (fra 1998) og i sine fotografier arbejder Christina Capetillo med forholdet mellem landskab, arkitektur og fotografi.

Sammen med Annelise Bramsnæs og Steen Høyer har hun udgivet bogen Danmarksbillede. Landskabets forvandling i det 20. århundrede (1999).

Christina Capetillo har deltaget i fotoprojektet Danmark under forvandling (2008-09), der omfatter bogen Herfra hvor vi står 1-3 (2010) og udstillinger flere steder i Danmark. 2012 udkom hendes monografi Et foranderligt monument - en fotografisk fortælling om De musikalske Haver af C.Th. Sørensen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig