Faktaboks

Jan Grarup

Jan Anders Grarup

Født
2. december 1968, Kvistgård
Jan Grarup
Jan Grarup, foto fra 2019.
Jan Grarup
Af /Ritzau Scanpix.

Jan Grarup er en dansk presse- og dokumentarfotograf. Han er uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole i 1991 og kom efter en kort periode ved Helsingør Dagblad i 1988 til Ekstra Bladet 1989-1994 og herefter til Politiken 1994-2006, hvorefter han begyndte som freelancefotograf. Han var medstifter og -ejer af billedbureauet NOOR i perioden 2006-2012.

Krigsfotografen Jan Grarup

Drenge i Gaza
I 2009 fotograferede Jan Grarup flygtningelejren Rafah i Gaza, tæt på grænsen til Egypten.
Drenge i Gaza
Af /Ritzau Scanpix.

Jan Grarup er kendt for sine nærgående og medfølende skildringer af krige og konflikter i det meste af verden med særligt fokus på de konsekvenser, som vold, terror og krigshandlinger har for civile, især børn og unge. Ved modtagelsen af Fogtdals Fotografpris i 2006 sagde hans kollega Per Folkver om Grarups billederne: ”… vi møder døde og lemlæstede mennesker, lig spredt på gaderne, sammenstyrtede huse og murbrokker, fattigdom og elendighed, sorg og fortvivlelse. Og måske sværest at kapere: Børnene som de store, uskyldige ofre for grådighed, magtbegær, undertrykkelse, angst og fanatisme.”

Lidelser og håbløshed skildres af Jan Grarup med storladne, klassiske og skarpt komponerede – ofte sort/hvide – billeder. Æstetisk placerer han sig i direkte forlængelse af Magnum Photos. Et agentur, hvor en række banebrydende fotografer har gjort det til deres fremmeste mål at dokumentere og fastholde netop den elendighed, der altid følger krige og andre katastrofer.

Jan Grarup har således siden 1980’erne været vidne til kaos, død og fortvivlelse. Registret med stilistisk prægnante billeder, der har gjort et betydeligt indtryk, således at tragedierne ikke er blevet glemt. På den baggrund har Grarup de senere år været en skattet foredragsholder landet rundt.

Bøger og film

Ung kvinde ammer barn på hospital i Dafur, Sudan
I 2005 var Jan Grarup i Darfur i Sudan, hvor han bl.a. fotograferede de fordrevne flygtninge.
Ung kvinde ammer barn på hospital i Dafur, Sudan
Af /Ritzau Scanpix.

En lang række bøger dokumenterer Jan Grarups arbejde, bl.a. Shadowland (2006), Dafur: A Silent Genocide (2009), Attack on Gaza (2009), Mærket for livet – Tatoveringer blandt Livgardens soldater (2013), Then There Was Silence (2017), Hvor Jernkorsene Gror – En krigsfotografs erindringer (med Jakob Fälling, 2019) og While We Bleed (med Adam Holm, 2023). Det er bøger som både retrospektivt og aktuelt viser et fyldigt udvalg af Jan Grarups billeder fra bl.a. Rwanda, Kosovo, Irak, Haiti, Kashmir, Darfur, Irak, Israel og Palæstina samt Ukraine.

Dokumentarfilm rejser kritik

I dokumentarfilmen Krigsfotografen (2019) af Boris Benjamin Bertram (f. 1971), følger man Jan Grarup hjemme såvel som på arbejde. Af filmen samt biografien Hvor Jernkorsene Gror fremgår det, hvor hårde personlige omkostninger et liv som krigsfotograf har haft for Jan Grarup med bl.a. alkohol- og narkomisbrug, skilsmisser og posttraumatisk stress.

Der har imidlertid været en del kritik af filmens etik, idet der skildres en bisættelse af Jan Grarups hustru, hvilket hendes familie ikke havde givet samtykke til. Familien rejste efterfølgende kritik af Krigsfotografen, hvilket bevirkede, at Pressenævnet rettede en tilsvarende kritik af DR efter visning i fjernsynet. Scenen er senere blevet ændret en smule, men dele af bisættelsen figurerer stadig i dokumentaren. På den baggrund er der opstået en betydelig etisk diskussion af Jan Grarups virke.

Ny kritik

Gennem det meste af 2023 rejste der sig en voksende kritik af Jan Grarup. Lavinen om usandheder begyndte for alvor at rulle i september 2023, da Weekendavisen kunne afsløre flere usandheder i Jan Grarups dækning af krigen i Ukraine, ligesom Politiken også begyndte at sætte spørgsmålstegn ved Grarups arbejde. Der blev således sat spørgsmålstegn ved en række af hans konkrete oplysninger og ved hans skildring af nogle af de såkaldte fixere, som i forskellige lande har hjulpet ham med praktiske opgaver.

Det gælder fx Adeline fra Rwanda, der har påpeget, at en artikel, hvori hun omtales, er behæftet med en række fejl. Politiken gav den 21. november 2023 et interview med Journalisten, hvor det fremgik, at avisen havde valgt at rette i en artikel af Jan Grarup: ”Vi har besluttet at slette den del af Jan Grarups essay, der handler om Adelines personlige historie. Hun henvendte sig i går, og det gør stort indtryk på mig, at hun siger, som hun gør.”

Ligeledes havde to fixere i Ukraine overfor Weekendavisen gjort opmærksom på en lang række fejl i Jan Grarups arbejder: ”'Han vil bare gerne skabe opmærksomhed om sin egen person og sin kommende bog. Han skaber ståhej på baggrund af massemord, civile tab og begravelser, blot så han selv kan fremstå hård, og folk kan tro, at han har været steder og set ting, han aldrig har været i nærheden af. Jeg vil gerne sige det meget klart og tydeligt: Ingen bør gøre dette – hverken journalister eller civile,’ siger den ene ”fixer”, Yehor Konovalov.” (Journalisten.dk)

Rapporten om Jan Grarups arbejde

I oktober 2023 udgav produktionsselskabet Mayday Press en 82 sider lang rapport, hvor journalist Helle Maj (f. 1963) og fotograf Jørn Stjerneklar (f. 1957) hævder, at Jan Grarup har fortalt en lang række usandheder. Det gælder bl.a. under folkedrabet i Rwanda, hvor det af kritikken fremgår, at Grarup kun har opholdt sig i omtrent 36 timer i landet, mens han selv har fortalt, at det drejede sig om syv uger. Desuden fremhæves det, at Grarups tilstedeværelse i en kirke i Rwanda efter en stor massakre i april 1994, er det pure opspind. Forfatterne skriver, at: ”24syv kunne i går fortælle, hvordan Jan Grarup flere gange har fortalt, at han var til stede ved kirken i Nyamata, ’få dage eller få timer’ efter en blodig massakre havde fundet sted 15. april.”

Rapporten samt kritik flere steder fra førte til, at Politiken i november 2023 begyndte en kulegravning af Jan Grarups arbejde for avisen, hvorefter den beklagede sin manglende research.

Udmærkelser

Jan Grarup blev årets pressefotograf 2000 med en serie på fem billeder. Dette billede fra serien, dateret 6.10.2000, viser palæstinensere i anti-israelsk demonstration på vej gennem Odense.

.

Jan Grarup har vundet talrige danske og internationale priser, bl.a. World Press Photography Awards, for sine billeder og billedserier, fx Drengene fra Ramallah (2000-2001) og Drengene fra Hebron (2002-2003). Han er blevet kåret som Årets Pressefotograf i 1991, 1994, 2000, 2004 og 2008.

Han er blevet tildelt en særpris fra Leica Oskar Barnack Award, har udstillet på VISA POUR L'IMAGE og vundet VISA D'OR for dækningen af Darfurs humanitære krise.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig