Faktaboks

Jesper Høm
Født
1931
Død
2000

Jesper Høm. Fotografi fra 1957.

.

Jesper Høm, 1931-2000, dansk fotograf; søn af malerne Kirsten og Paul Høm. Efter elevtid 1948-50 arbejdede Jesper Høm freelance både i USA og Europa; siden 1989 boede han i Paris.

Høms billeder skildrer i en poetisk dokumentarisk udtryksform absurde øjeblikke, der viser menneskets ensomhed, men også glæden og humoren. Høm udgav siden 1958 en række billedbøger, bl.a. Joy of Timing (1982) og Børnenes billedbog (1975, s.m. Sven Grønlykke); i 1964 var han medstifter af fotogruppen Delta-Photos.

Jesper Høm var i 1985 medstifter af fotoagenturet Billedhuset i København. I 1996 organiserede han dobbeltudstillingen "København i hundrede år" og "Verdener i byen" i Rundetaarn. Derudover arbejdede han som filmfotograf, -forfatter og -instruktør, bl.a. på filmene Smil Emil (1969) og Take it Easy (1986), og som filmimportør og biografdirektør.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig