• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Per Bak Jensen

Oprindelig forfatter BMKl Seneste forfatter Bodil Hammer

Portræt af Per Bak Jensen, 2010.

Portræt af Per Bak Jensen, 2010.

Per Bak Jensen, f. 1949, dansk fotograf, uddannet 1980-86 på Kunstakademiet i København, hvor han 1987-2009 var lektor i fotografi. Per Bak Jensen har siden 1980'erne været en af Danmarks mest fremtrædende kunstfotografer. Han fotograferer overvejende med storformatkameraer i både sort-hvid og farve og er kendt for bl.a. separatudstillingerne Den gådefulde by (1988), Amagerbilleder (1991), Fremdragninger (1997) og Genkomst (2006): her skildrer han udvalgte, ofte mennesketomme, steder i naturen eller byens industri- og grænseområder med en nærmest metafysisk stemningsfuldhed. Et udvalg af hans billeder er publiceret i monografien Stedernes væsen (1993). Per Bak Jensen blev 1999 medlem af Den Frie Udstilling, og han modtog 2005 Eckersbergs Medalje.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Per Bak Jensen Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik