Sigvart Werner, 1872-1959, dansk fotograf. Werner tilhørte kredsen af amatørfotografer, der inspireret af pictorialismen førte dansk fotografi frem til et kunstnerisk udtryk. Han udgav i 1919 Dyrehaven og Jægersborg Hegn med håndtrykte heliotypier og tekster af danske forfattere. Stor udbredelse opnåede hans stemningsfulde Danmarksskildringer, udgivet egnsvis i hæfter og bøger frem til 1950'erne.