Clayden-effekt, (efter den brit. meteorolog A.W. Clayden, d. 1944), det fænomen, at der ved en kort, intens eksponering under en længerevarende belysning af en fotografisk film kan opstå en "omvendt" gengivelse af det intenst eksponerede. Således kan der dannes et "sort" lyn ved siden af det hvide under en aftenoptagelse med lang lukkertid af et tordenvejr.