Fikserfremkalder, opløsning, der indeholder en tynd fikser og en kraftig fremkalder, som på ca. fem minutter både fremkalder og fikserer fotografiske film eller billeder. Ved at benytte natriumthiosulfat (fiksersalt) som fikser er det muligt at bevare en høj pH-værdi og undgå, at fikseren nedbryder fremkalderen. Processen forløber ved, at fremkaldelsen er overstået, inden den tynde fikser begynder at virke. Processen benyttes stort set ikke længere.