Fotografisk papir, til fremstilling af fotografier består af papir, som er belagt med en lysfølsom emulsion, overvejende bestående af halogensølv (klorsølv, klorbromsølv og især bromsølv). Siden 1974 fremstilles næsten alt fotografisk papir som plastpapir (PC-, PE- eller RC-papir), hvor papiret er overtrukket med tynde lag plast; herved forkortes bl.a. skylle- og tørretid.
Barytpapir har et lag baryt mellem papir og emulsion; det er mere holdbart og har en rigere toneskala, men kræver længere behandlingstid.
Traditionelt sort-hvidt papir har ét emulsionslag og fremstilles i forskellige gradationer, dvs. med forskellig kontrast. Papir med variabel kontrast har to lag, et lavkontrastlag følsomt for grønt lys og et højkontrastlag følsomt for blåt. Ved at blande blåt og grønt lys i forskellige forhold under eksponeringen kan kontrasten varieres.
Farvefotopapir er i princippet opbygget med et lag emulsion for hver af grundfarverne gul, cyan og magenta, hvori der indgår farvekoblere. Flere farvepapirer til maskinfremkaldelse indeholder fremkaldestoffer i emulsionen for at fremskynde processen.
Blandt tidligere anvendte fotografiske papirer er albuminpapir, platinpapir og saltpapir. Se også fotografi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.