Fremkaldelse, fællesbetegnelse for en række kemiske processer, der synliggør og bevarer det eksponerede billede på film og fotopapir. De tidligste daguerreotypier, der anvendte sølvjodid som lysfølsomt materiale, blev fremkaldt med kviksølvdampe. I dag består den fotografiske emulsion overvejende af bromsølv (AgBr). Sølv og brom bindes sammen af elektroner, og ved belysning påvirkes elektronerne sådan, at brom og sølv skilles. Delingen finder kun sted dér, hvor film eller papir har fået lys, og der dannes et usynligt latent billede. Fremkaldeprocessen gør det synligt, idet reduktionsmidler som metol eller hydrokinon omdanner det belyste sølv til metallisk sølv. I et afsluttende fikserbad udvaskes det overskydende brom og det bromsølv, der ikke fik lys. Således efterlades kun det findelte, sorte, metalliske sølv, og billedet kommer frem. Til filmfremkaldelse findes særlige fremkaldere, der presser filmfølsomheden mest muligt, giver de fineste korn eller påvirker kontrast eller acutance. Farvefremkaldelse foregår grundlæggende på samme måde, idet emulsionen er opdelt i tre lag med hver sin grundfarve. Da det sorte sølv ikke skal påvirke farvegengivelsen, fjernes det i et blegebad, sådan at kun de aktiverede, billeddannende farvekorn er tilbage. C-41 og RA-4 er internationalt standardiserede farvefremkaldeprocesser til henholdsvis farvenegativfilm og farvepapirbilleder; diapositiv- eller omvendefilm fremkaldes efter den mere komplicerede E-6 proces. Blandt specielle fremkaldeprocesser er Kodachrome-processen, hvor farvestofferne først tilføres under fremkaldelsen.