Kontrastomfang, tonomfang, inden for fotografi antallet af mellemtoner, der registreres mellem rent sort og rent hvidt. Ved sort-hvid fotografi ændres kontrastomfang vha. fotopapir med variabel gradation. Ved digital fotografi reguleres kontrastomfang efter optagelsen i et billedbehandlingsprogram. Se også gammaværdi.