Retikulation, (af latin rete 'net'), egentlig en fejl ved fremkaldelse af en fotografisk film, der opstår, når der er for stor forskel på temperaturen i de enkelte bade, der indgår i processen. Herved trækker emulsionen sig sammen, så der opstår et netværk af små sprækker. Effekten kan styres og udnyttes til en form for fotografik med rastervirkning, fx ved at anvende en varm fremkalder og derpå et meget koldt fikserbad.