Zonesystemet er en metode til eksponering og fremkaldelse af sort-hvid fotografisk film, udviklet af Ansel Adams og Fred Archer (1889-1963) i slutningen af 1930'erne. Ved lysmålingen inddeles lyset i ti zoner mellem sort (zone 0) og hvid (zone 9). Ved at måle motivets kontrastomfang og placere målingerne i disse zoner kan man beregne en kombination af eksponering og fremkaldelse af det enkelte negativ, der giver dette det ønskede kontrastomfang.