Lukker, anordning i et fotografisk kamera, der regulerer belysningstiden. Der benyttes to lukkertyper: en centrallukker, der er indbygget i objektivet, eller en spaltelukker, placeret umiddelbart foran filmplanet. Lukkeren kan styres manuelt eller elektronisk i forbindelse med en indbygget eksponeringsmåler.