Fotografi - det fotografiske billede, Lige siden fotografiet blev udviklet i 1830'erne, har mediet været hjemsøgt af en grundlæggende tvivl om, hvilket forhold det har til den øvrige billedtradition. Meget tidligt blev forholdet mellem kunsten og fotografiet beskrevet som et modsætningsforhold, og pga. det fotografiske billedes tekniske frembringelsesform blev det afvist, at det kunne have kunstneriske muligheder. I 1859 hævdede digteren og kritikeren Charles Baudelaire endda, at fotografiet ville ødelægge kunsten, hvis de to ting blev blandet sammen.
Modsætningen var imidlertid et led i en ideologisk konstruktion. Man havde brug for denne modsætning, fordi den cementerede opfattelsen af, hvad det kunstneriske billede var, nemlig det modsatte af fotografiet. Men allerede på Baudelaires tid havde fotografiet påvirket billedkunsten. Malere som Eugène Delacroix og Édouard Manet optog fotografiske træk i deres malerier, mens Edgar Degas o.a. også selv fotograferede. Samtidig opstod et kunstnerisk, dvs. billedmæssigt bevidst fotografi, som udfordrede maleriet og hævdede, at fotografiet ikke blot gengav verden, men også fortolkede den. Det havde fotograferne naturligvis altid gjort.
Briten W.H. Fox Talbot, der var en af fotografiens opfindere, opdagede tidligt, at det fotografiske billede ligesom alle andre billedtyper bygger på en form for visuel "syntaks", og at det ligesom en sproglig sætning må "formuleres". De fremstillede scenerier skaber ikke sig selv i det fotografiske billede, men opnår deres betydning i kraft af komposition, belysning, motivsammensætning osv. Fox Talbots billeder fra omkring 1840 er et af de tidligste vidnesbyrd om et visuelt bevidst fotografi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.