Albuminemulsion, bestående af æggehvide (albumin) og lysfølsomme stoffer, fx sølvnitrat, er blevet anvendt til både fotografiske negativer og kopieringspapir.

Albuminnegativ på glas eller niepceotypi blev opfundet i 1847 og publiceret året efter af den franske fysiker og kemiker Claude-Félix-Abel Niepce de Saint-Victor (1805-70), en slægtning til J.-N. Niépce. Emulsionen blev gydet på en glasplade, og det gav langt bedre negativer end de hidtil anvendte papirnegativer; men da eksponeringstiden var meget længere, blev de mest anvendt til landskabs- og arkitekturfotografering. Albuminnegativerne blev i løbet af få år udkonkurreret af kollodium-processen; se også amfitypi.

Albuminpapiret blev opfundet af den franske fotograf Louis-Désiré-Joseph Blanquart-Évrard (1802-72), der lancerede det i maj 1850, og det blev det mest anvendte fotopapir i perioden 1850-ca.1900. I modsætning til kalotypiet fornemmes på fotografier på albuminpapir en hinde, der kan være mat eller blank, ofte med en varm rødbrun farve; den fremkommer ved toning med guldklorid, der tillige øger holdbarheden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig