Cassandre, 1901-1968, pseudonym for den ukrainsk-franske maler og tegner Adolphe Jean-Marie Mouron.
Cassandre fik sit gennembrud som plakatkunstner allerede i 1923 og udviklede en effektfuld, kubistisk inspireret stil, som den ses i fx Dubo, Dubon, Dubonnet (1932) og Normandie (1935).
Med skrifttypen Peignot forsøgte Cassandre desuden at udforme en moderne typografi, ligesom han var en nyskabende scenograf. Cassandre prægede bl.a. 1930'ernes danske plakatkunst (Ib Andersen, Aage Rasmussen).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.