Kilian, tysk forlags- og kobberstikkerfamilie fra Augsburg. Brødrene Lucas Kilian (1579-1637) og Wolfgang Kilian (1581-1662) arbejdede i begyndelsen af 1600-tallet som reproduktionsgrafikere i Italien.

Lucas udførte talrige bogillustrationer, portrætter og prospekter og blev særlig kendt for sine ornamentstik. Wolfgang var også kartograf, men udførte især portrætter.

Hans sønner Philipp Kilian (1628-93) og Bartholomäus Kilian 2. (1630-96) blev dygtige portrætkobberstikkere og bogillustratorer, der tilførte den tyske kunst flamske og franske stiltræk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig