• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Jensen

Oprindelig forfatter LStad Seneste forfatter Redaktionen

Carl Jensen, 1887-1961, dansk maler og bladtegner. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1915 og var med sine kubistiske kompositioner med til at introducere kubismen i Danmark. Som bladtegner ved bl.a. Klods-Hans, Gnisten, Blæksprutten, Ekstra Bladet og på Politiken 1921-58 gav Jensen et træffende billede af dansk kultur- og samfundsliv i sine nærgående og træfsikre portrætter og karikaturer; portrættet af Mogens Lorentzen (1944) belønnedes med Eckersbergs Medalje. Jensen var medstifter af og en årrække formand for Danske Bladtegnere.