• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Giulio Bonasone

Oprindelig forfatter HDCh Seneste forfatter Redaktionen

Giulio Bonasone, ca. 1488-1574, italiensk maler og kobberstikker, aktiv i fødebyen Bologna og i Rom. Ingen af Bonasones malerier er bevaret, men han var uhyre produktiv. Der kendes næsten 400 stik fra hans hånd. Han er i dag kendt for sine egenartede fortolkninger i manieristisk stil af værker af bl.a. Michelangelo, Rafael, Tizian og Parmigianino.