Sikkerhedsgrafik er tryksager, der er fremstillet, så de bedst muligt er beskyttet imod forsøg på efterligning eller forfalskning; ofte drejer det sig om pengesedler og frimærker, i ældre tid også om aktiebreve, obligationer og værdipapirer.
Indtil slutningen af 1700-tallet var pengesedler enten håndskrevne tilgodehavendebeviser eller primitive, bogtrykte sedler med en håndskrevet tilføjelse af beløbet og navnet på kreditor, der oftest var en storkøbmand eller en lille lokal bank. En grænsekrig mellem USA og Canada i 1811-1812 førte fra begge sider til forsøg på at underminere fjendens økonomi ved at forfalske fjendens pengesedler. Også i England havde man oplevet problemet med de primitive, bogtrykte pengesedler, hvad der i 1818 førte til nedsættelse af en bankkomité, der skulle fremkomme med forslag til, hvordan man fremstiller den uforfalskelige pengeseddel.
Samtidigt blev der i USA introduceret en grundlæggende ny teknik til fremstilling af pengesedler: stålstik. Opfinderen var guldsmeden Jacob Perkins (1772-1828). Man skulle gravere sedlernes billedmotiv retvendt på bløde metalklodser, hærde metalklodserne og aftrykke deres billedmotiv på bløde metalruller, hærde rullerne, der så i en kraftig dybtrykspresse kan trykke uendeligt store oplag, hvad seddelfremstilling jo havde brug for.
For at vanskeliggøre kopiering af pengesedler så meget som muligt, pryder man oftest sedler med kunstneriske motiver – trykt i reliefgravure og indviklede mønstre i guillocheteknik. Tanken har fra starten i 1800-tallet været, at forbrydere ikke også kan være store kunstnere og ingeniører.
Pengesedler trykkes på specialfremstillet papir med vandmærker; i moderne tid papir med en helt eller delvis skjult metaltråd. Også kombinationen af benyttede trykfarver er afstemt, så skannere og farvekopimaskiner ikke kan kopiere dem overbevisende. De nyeste danske pengeseddelserier i omløb (1997-2020) har Danmarks Nationalbank således forsynet med mange raffinerede egenskaber, der vil afsløre enhver kopi som et falsum.
Siden begyndelsen af 1800-tallet har pengesedlers troværdighed i offentligheden hvilet på sedlernes grafiske særkende, primært i kraft af stålstik og dybtryk, der bl.a. får sedlerne til at føles ru på papirets overflade.
Med tiden vil pengesedlernes autenticitet i højere grad bero på elektroniske egenskaber indbygget i sedlerne end på deres grafiske kvaliteter. Og med den afskaffelse af pengesedler, som bank- og forretningsverdenen i dag ønsker, vil sikkerheden ved pengeoverførelser måske i fremtiden bero alene på rent digitale løsninger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.