• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

radering

Oprindelig forfatter KVitt Seneste forfatter Redaktionen

Grafikeren raderer med en nål motivet i en ætsegrund af asfalt på kobberpladen. Bag sig har han som forlæg en spejlvendt kopi af originaltegningen. Illustration fra Abraham Bosse's

Grafikeren raderer med en nål motivet i en ætsegrund af asfalt på kobberpladen. Bag sig har han som forlæg en spejlvendt kopi af originaltegningen. Illustration fra Abraham Bosse's "Traité des manières de graver en taille douce sur l'airin par le moyen des eaux-fortes..." (1645)

radering, grafisk dybtryksteknik, der foregår ved ætsning af et motiv i trykpladen. En plade - traditionelt af kobber, i nyere tid ofte af zink - dækkes af en såkaldt ætsegrund af fx voks, harpiks og asfalt (hård grund), i hvilken motivet kan tegnes med en nål. Pladen nedsænkes i et syrebad (oftest salpetersyre, saltsyre og kaliumchlorat ('hollandsk bad') eller jernklorid), som ætser sig ind i de partier af pladen, der er blevet blotlagt med radernålen; koncentrationen af syren eller syrebadets varighed er bestemmende for, hvor kraftige linjerne bliver. Pladen renses, indsværtes og aftørres, så sværten kun sidder i fordybningerne, og trykkes mod et fugtigt stykke papir i en kobbertrykpresse.

Ordet radering kommer af latin radere 'kradse, skrabe, bortskrabe'.

Motivet kan korrigeres ved fornyet (evt. partiel) tildækning, ridsning og ætsning af pladen samt ved mere eller mindre grundig aftørring af pladen efter indsværtning. Således kan det færdigtrykte billede, der også betegnes radering, forekomme i forskellige tilstande i større eller mindre oplag.

Teknikken har som kunstnerisk udtryksform været kendt siden 1500-tallets begyndelse. Albrecht Dürer udførte få raderinger (på plader af jern), andre pionerer var Urs Graf, Albrecht Altdorfer og Lucas van Leyden.

I 1600-tallets begyndelse arbejdede Jacques Callot og Abraham Bosse, senere Rembrandt, G.B. Tiepolo, G.B. Piranesi og Francisco Goya, i 1900-tallet Pablo Picasso blandt mange andre.

Se også blødgrundsætsning, koldnålsradering, akvatinte og gravure.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. radering Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik