stålstik

© Poul Steen larsen

Den første bog, der vides at være illustreret med stålstik, er Thomas Campbells digtsamling "The Pleasures of Hope", London og Edinburgh 1821. Illustrationerne er trykt af Perkins, Fairman & Heath. Eksemplaret tilhører Det Informationsvidenskabelige Akademis Boghistoriske Laboratorium.

stålstik, siderografi, grafisk dybtryksteknik, der udføres som kobberstik, men på en plade af stål; dele af pladen ville i ældre tid normalt være udført som radering (ætsning), se gravure. Stål er hårdt at arbejde i, men pladen kan holde til et meget stort antal aftryk og kan gengive overordentligt fine detaljer. Der benyttes plader af blødt stål, som efter bearbejdning med ætsenål eller gravstikkel pakhærdes, så de opnår den ønskede hårdhed. Teknikken blev opfundet i Massachusetts, USA, af opfinderen og guldsmeden Jacob Perkins (1766-1849) med henblik på trykning af uforfalskelige pengesedler i årene omkring 1811, hvor USA havde konflikter med Canada, og hvor forfalskning af fjendens pengesedler foregik på begge sider af grænsen. Teknikken blev fuldt udviklet i England i første tredjedel af 1800-t., hvor seddelforfalskning også var blevet et meget stort problem, idet britiske pengesedler blev udstedt af de enkelte banker rundt om i riget, udført i en ofte primitiv grafisk kvalitet. Stålstikkets mulighed for meget fin detailgengivelse var ikke opnåelig i nogen anden grafisk teknik, og møjsommeligheden i at gravere og ætse stålplader mente man ikke, seddelforfalskere kunne overkomme. Fra 1820'erne vandt stålstik stor udbredelse til bogillustration i både England, Tyskland, Frankrig og USA. Den første bog illustreret med stålstik udkom i 1821 i England. Perkins udtog patent på teknikken i London, hvor han grundlagde trykkeriet Perkins, Fairman & Heath, som påtog sig trykning i stålstik for både banker, bogforlag og postvæsenet. Fra 1840'erne fik teknikken konkurrence fra bl.a. en metode til at forståle kobberplader, og efter ca. 1860 sås stålstukne bogillustrationer meget sjældent, idet der nu kunne opnås næsten ligeså detailrige illustrationer i litografisk teknik. Stålstik blev ikke udført kommercielt i Danmark, og de få danske bogværker, som er udstyret med stålstukne plancher, har fået udført trykningen af disse i Tyskland. Stålstik anvendes i dag til bl.a. frimærker og pengesedler (se sikkerhedsgrafik).