Jizhou, (efter byen Jizhou, nu Ji'an), kinesisk stentøj fremstillet i Jiangxiprovinsen, antagelig fra slutningen af Tangtiden (618-907) til 1300-t. Bedst kendt er brune teskåle, der indvendig er dekoreret med blade eller papirklip under glasuren. Ydersiden har ofte en dobbeltglasur, såkaldt skildpaddeskjold. Se også Kina (kunsthåndværk).