Dragtsølv, hægter, maller, knapper og spænder til lukning eller sammenhæftning af klædningsstykker. Disse praktiske genstande, som kendes siden middelalderen, blev ofte udformet som smykker og kunne således afspejle ejerens status.
Dragtsølv forekom både på kvinde- og mandstøjet. Kvindernes trøje, kjole og snøreliv blev hægtet eller snøret sammen, det sidste ved hjælp af påsyede maller eller ringe, hvorigennem man trak en kæde eller et bånd.
Snøremaller blev især brugt i middelalderen og hos borgerskabet i 1500-tallet, men også senere; i bondedragten gik de af mode omkring 1800; kun på Læsø og Amager bevaredes de længere.
Spænder kan enten være enkelte eller dobbelte. De enkelte brugtes til særke og skjorter, knæbukser og sko, mens dobbelte udelukkende blev benyttet af kvinder til trøjer, kåber, livbånd og forklæder.
Indtil omkring 1700 havde mændenes kjortler, bukser og seler hægter, senere anvendtes knapper; ligeledes i vesten, da den kom frem.
Dragtsølv blev forfærdiget af købstædernes sølv- og guldsmede. Det kunne enten være støbt (navnlig knapper), drevet eller udført i filigran med evt. forgyldte vedhæng. Bibelske motiver kan forekomme, især på store spænder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.