Guldsmedekunst, Kunsten at forarbejde guld er gammel, og den ældste tid behandles i artiklen om guld (historie). I Europa videreførtes håndværket i middelalderen med fyrstehoffer og kirken som de centrale bestillingsgivere. Gradvis dukker mesternavne op, og skriftlige kilder indeholder oplysninger om guldsmedenes praktiske viden.
I middelalderen var genstande til kirkeligt brug hovedemnerne for guldsmedekunsten: helgenskrin, relikviekors, alterkalke og lysestager, ofte forsynet med ædelstene og emalje. Konstantinopel var centrum for den rige byzantinske guldsmedekunst; efter det fjerde korstog i 1204 blev mange pragtgenstande ført herfra til vesteuropæiske kirker, således kom alterbordsforsiden i guld og emalje, Pala d'Oro, til Markuskirken i Venedig. Fra Det Byzantinske Rige stammer også det lille relikviekors Dagmarkorset, der blev fundet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted. I Vesteuropa opstod ved de kejserlige hoffer og bispeembederne ved Maas og Rhinen fremragende guldsmedeværksteder, der specialiserede sig i emaljerede genstande. Fremstillingen af guldsmedearbejder er beskrevet i Theophilus Presbyters De diversis artibus, formentlig af benediktinermunken og guldsmeden Rogerus von Helmarshausen i begyndelsen af 1100-t. Eligius (da. Loye), der i 600-t. var biskop i Noyon i Frankrig, blev skytshelgen for guldsmedene. Fra slutningen af 1100-t. stammer et hovedværk i guldsmede- og emaljekunsten, Verdun-alteret i Klosterneuburg ved Wien (1181), udført af Nicolaus fra Verdun. Paris blev i 1300-t. midtpunkt for gotikkens guldsmedekunst, der udmærker sig ved små skulpturer, arkitektoniske detaljer og gennemskinnelige emaljer, fx Parisersættet (alterkande, kalk og disk; Nationalmuseet, København). Renæssancens italienske kunstnere var ofte uddannede guldsmede, bl.a. Lorenzo Ghiberti og Benvenuto Cellini, der udførte det berømte guldsaltkar for Frans 1. af Frankrig (1539-43, Kunsthistorisches Museum, Wien). Tysk og nederlandsk guldsmedekunst prægedes af den italienske og repræsenteres af bl.a. Albrecht Dürer, Hans Holbein d.y., Cornelis Floris og Wenzel Jamnitzer.
Under barokken og rokokoen førte fransk guldsmedekunst an i Europa med leverancer til de fyrstelige hoffer af pragtopsatser, toiletgarniturer og bordservice. Mindre genstande som snustobaksdåser og lugteflasker udformedes i guld, ofte i flere farver. Blandt de kendteste guldsmede i årtierne omkring 1900 var den russiske Carl Fabergé, hvis speciale var emaljerede og ædelstensbesatte påskeæg.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.