Sèvresporcelæn, porcelæn, fremstillet i Sèvres af Manufacture nationale de Sèvres. Fabrikken blev grundlagt i 1740'erne på slottet i Vincennes, men flyttedes 1756 til Sèvres. 1759-92 ejedes den af Ludvig 15. og Ludvig 16., og store dele af produktionen blev anvendt som officielle gaver. Siden 1793 har fabrikken været statsejendom. Den tidlige produktion var i blødt porcelæn, men efter fund af kaolin i Frankrig 1768 påbegyndtes produktion af hårdt porcelæn. Med fremragende kunstneriske medarbejdere skabtes nye former, farver og udsmykning, og med sine servicer, vaser, figurer m.m. blev fabrikken ledende i Europa. I 1800- og 1900-t. har Sèvresporcelænet fortsat været præget af kunstnerisk originalitet og højt teknisk niveau. Fra 1753 var fabrikkens mærke to sammenslyngede L'er, for hårdt porcelæn med en krone over. Fabrikkens omfattende arkiv er bevaret.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki