terrakotta, terracotta, brændt, uglaseret lertøj. Betegnelsen anvendes især om brugsgenstande (fx urtepotter eller oldtidens olielamper), bygningsudsmykning, skulpturer og kunsthåndværk, som er udført i lavtbrændt keramik, der udnytter skærvens karakter og rødlige, gullige eller brunlige farve.
Terrakotta kan også have malet dekoration som fx de sort- og rødfigurede græske vaser fra antikken, se vasemaleri.
| Ordet terrakotta kommer af italiensk terracotta 'brændt jord', af terra 'jord' og cotta 'ophedet', perf.part. af cuocere 'ophede, brænde'. |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki