• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ambo

Oprindelig forfatter ILKol Seneste forfatter Redaktionen

Ambo. Kirken San Clemente i Rom blev opført i 300-t. Efter ødelæggelse blev den genopført i 1100-t., og en del af det gamle inventar blev genanvendt. De to amboner er her placeret på hver sin side af den skranke (cancellus), der omgiver sangkorets plads i kirken. Amboen til højre er til oplæsning af epistlerne, og fra den til venstre læses evangelierne.

Ambo. Kirken San Clemente i Rom blev opført i 300-t. Efter ødelæggelse blev den genopført i 1100-t., og en del af det gamle inventar blev genanvendt. De to amboner er her placeret på hver sin side af den skranke (cancellus), der omgiver sangkorets plads i kirken. Amboen til højre er til oplæsning af epistlerne, og fra den til venstre læses evangelierne.

ambo, (lat., fra gr. ambon 'forhøjning'), talerstol eller læsepult, især i oldkristne og middelalderlige kirker, til læsning af evangeliet og epistlen. Var oprindelig en flytbar pult, senere bygget af marmor, ofte i sammenhæng med alterskranken; fra trinene (latin: gradus) op til amboen blev vekselsangen mellem evangelium og epistel, gradualet, sunget. Fra 500-t. blev det almindeligt også at anvende amboner til prædiken, og fra ca. 1100 optræder dobbelte amboner, fx i San Clemente i Rom. Rigt udsmykkede amboner er især bevaret i Italien.