Italien - kunsthåndværk og design

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Italien. Ettore Sottsass var den mest fremtrædende i den gruppe af arkitekter og designere, der kaldte sig Memphis. I 1981 viste de deres første kollektion af møbler, lamper og brugsting, der brød med den funktionalistiske formgivning og lagde større vægt på tingenes skulpturelle udtryk. Farvet og mønstret plastlaminat er anvendt i mange af gruppens arbejder, således i denne reol af Sottsass fra 1981.

Kunsthåndværk fra Italien har haft stor betydning i europæisk sammenhæng, særlig i renæssancen og barokken. I renæssancen var møblerne få og enkle. Klædekister af træ, cassoni, dekoreret med intarsia, udskæringer eller maleri samt foldestole af træ og metal vandt stor udbredelse. I barokken blev møbeltyperne flere, former og dekoration mere overdådig, og møbler af bronze eller forgyldt træ vandt indpas. Korpusarbejder af 1500-t.s berømteste guldsmed, Benvenuto Cellini, var kendt i hele Europa. Fra tidlig renæssance fik italienske håndværkere stor ekspertise i at udforme stukarbejder, et håndværk, der var internationalt efterspurgt helt til slutningen af 1800-t., også i Danmark.

Florentinerne var uovertrufne i tilvirkningen af marmor og halvædelsten, pietra dura-arbejder. Stenene sammensattes i kulørte og fantasirige motiver på gulve og i møbler eller brugtes til kaméer, vaser o.l. Fra 1400-t. ses en speciel italiensk keramik, majolika, der især fremstilledes i Toscana og Umbrien med centre i bl.a. Faenza, Urbino, Castel Durante og Deruta. Della Robbia-familien specialiserede sig i skulpturel majolika. Som det første sted i Europa eksperimenterede man med fremstilling af blødt porcelæn i Firenze 1575-87; hårdt porcelæn fremstilledes fra 1720 i Venezia og fra 1743 på Capodimonte-fabrikken i Napoli.

Helt tilbage fra 1291 udviklede venetianske glasmagere med værksteder på øen Murano en suveræn teknik, først i bægre, skåle og tallerkener af mørkt blåt, grønt og rødt glas med dekorationer i guld og emaljefarver, siden i tyndt, klart glas, opalglas og filigranglas. Glastraditionen har overlevet til 1900-t., hvor bl.a. Paolo Venini har skabt studioglas i et nutidigt formsprog med anvendelse af fortidens teknikker.

I 1900-t. er funktionelt, farvestærkt og organisk formet industriel design blevet internationalt toneangivende. Med Eugenio Quartis (1867-1929) futuristiske møbler indvarsledes det nybrud, som for alvor slog igennem i Franco Albinis og Gio Pontis design fra Milano i 1930'erne. I 1960'erne producerede italienere de første møbler i plast, og en helt ny bolig- og møbelstil blev skabt af designerkollektivet Studio Alchimia i 1970'erne og Memphis-gruppen med bl.a. Ettore Sottsass i 1980'erne.

Læs mere om Italien.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede mÃ¥ du ...

Italien. Ettore Sottsass var den mest fremtrædende i den gruppe af arkitekter og designere, der kaldte sig Memphis. I 1981 viste de deres første kollektion af møbler, lamper og brugsting, der brød med den funktionalistiske formgivning og lagde større vægt på tingenes skulpturelle udtryk. Farvet og mønstret plastlaminat er anvendt i mange af gruppens arbejder, således i denne reol af Sottsass fra 1981.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
24/04/2009
Oprindelig forfatter
UHou
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki