Arne Bang, 1901-1983, dansk billedhugger og keramiker. Bror til Jacob Eiler Bang. Uddannet på Kunstakademiet i København hos E. Utzon-Frank 1920-25 og 1928-29. Arne Bang havde værksted sammen med keramikeren Carl Halier, før han i 1929 kom til Holmegaard Glasværk. Stentøjsproduktionen her og i hans eget værksted i Fensmark omfattede dyreskulpturer samt et stort udvalg af brugsting i en stram, art déco-præget stil. Han havde også en mindre produktion af glas.
Arne Bang
Faktaboks
Arne Bang
- Født
- 1901
- Død
- 1983
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.