Faktaboks

Christian Poulsen
Født
7. februar 1911
Død
25. juli 1991

Christian Poulsen, 7.2.1911-25.7.1991, dansk keramiker. Efter uddannelse på bl.a. Kunsthåndværkerskolen og ansættelse ved bl.a. Bing & Grøndahl havde Christian Poulsen eget værksted 1933-38 og igen fra 1946 i Ørholm. Herfra udgik der en helt ny type stentøj, der fremstod med glasagtigt blanke, tyktflydende glasurer i stærke farver.

Senere udviklede Christian Poulsen en fornemt afstemt skala af gråhvide, gule og blå toner i stramt modellerede, ofte næsten monumentale former. En stentøjsfontæne til Statens Høreinstitut i Fredericia (1967) var den første af tre udsmykningsopgaver.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig