Lis Ahlmann

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Lis Ahlmann, 1894-1979, dansk væver og tekstilkunstner. Lis Ahlmann blev uddannet hos væveren Gerda Henning med svendebrev i 1929 og fik eget værksted i 1933. Allerede i sin ungdom arbejdede hun med møbelstoffer sammen med arkitekter som Kaare Klint og Mogens Koch, men det var samarbejdet om boligtekstiler med arkitekten Børge Mogensen fra 1950'erne, der kom til at betyde mest for hendes store indsats inden for dansk tekstilkunst og -industri. I de håndvævede stoffer genoptog hun en tradition med bondevævningernes enkle mønstre af tern og striber og overførte denne inspiration i bearbejdet form til industriproduktionen. De stoffer, hun skabte for C. Olesens tekstilfabrik fra 1953, var banebrydende ved deres enkelhed og gennemført sikre farveholdning. Lis Ahlmann modtog bl.a. Eckersbergs Medalje 1964, Cotilprisen 1974 og C.F. Hansen Medaljen 1978; før sin død oprettede hun selv et stort kunsthåndværkerlegat, Lis Ahlmanns Legat, der blev uddelt første gang i 1980 til keramikeren Myre Vasegaard.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
25/06/2010
Oprindelig forfatter
ViKli
29/01/2009
Læs mere om Lis Ahlmann
Lis Ahlmann
Mathilde Elisabeth Ahlmann ,  13.4.1894-15.1.1979, ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki