Vibeke Klint

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• Vibeke Klint
• Gerda Henning
• Puk Lippmann

Fundet ved søgning på Vibeke Klint
Til forsiden

Vibeke Klint, f. 13.12.1927, dansk væver. Vibeke Klint fik afgang fra Kunsthåndværkerskolen 1949 og fortsatte i læreren Gerda Hennings værksted, som hun overtog efter dennes død 1951. Hun studerede også gobelinvævning i Frankrig.

Vibeke Klints arbejder falder inden for tre hovedområder: tæpper, gobeliner samt boligtekstiler og silkestoffer, udført dels i egen vævestue, dels tegnet for industrien.

Blandt større opgaver er gobeliner til Egmontkollegiet i København efter forlæg af William Scharff og til Fredericia Rådhus efter Palle Nielsens karton samt tekstiludsmykninger til bl.a. TV-Byens rådssal (1983). For C. Olesen A/S (Cotil) tegnede hun fra 1956 en række boligtekstiler, bl.a. i samarbejde med Børge Mogensen.

Hermed og i sit øvrige virke har Vibeke Klint videreført en betydningsfuld tradition fra Gerda Henning og Lis Ahlmann til sine mange elever. Hendes tekstiler tager udgangspunkt i geometriske mønstre og en sikker fornemmelse for farvekombination.

Blandt mange æresbevisninger og priser har Vibeke Klint modtaget Lunningprisen (1960) og Cotilprisen (1967) samt Eckersbergs, C.F. Hansens og Prins Eugens Medalje (1972, 1989 og 1996).


Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
07/07/2011
Oprindelig forfatter
VWold
31/01/2009
Læs mere om Vibeke Klint
Vibeke Klint
Karen Vibeke Klint , f. 13.12.1927, væver, desi ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki