Eero Aarnio, f. 1932, finsk designer. Med egen tegnestue fra 1962 lancerede Aarnio i 1960'erne en række opsigtsvækkende møbler udført i glasfiberarmeret plast for firmaet Asko Oy. Siddemøbler som Kugle, Pastil og Tomat udtrykker en ny retning mod science fiction-inspireret design med brug af stærkt forenklede, organiske former og rene, klare farver. Aarnio har haft stor betydning for 1980'ernes postmoderne møbeldesign med leg og skulpturelle udtryk som ledetråde.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki