Eric Gill var en britisk billedhugger, grafiker, forfatter og skriftformgiver. Som billedhugger arbejdede Eric Gill, der som voksen konverterede til katolicisme, overvejende med religiøse og spirituelle emner og som forfatter også med kunstæstetiske problemer. Gill er i dag mest kendt for sine meget udbredte skrifter.
Som formgiver var han elev af kalligrafen Edward Johnston. Johnstons skriftopfattelse var baseret på dybtgående studier af renæssanceskrift og det påvirkede Gill på afgørende vis.
Skønt Gill ideologisk var 'maskinstormer', blev hans betydeligste indsats formgivningen af skrifter til Monotype's maskinsats, bl.a. antikva-skriften Perpetua (1925-29), grotesk-skriften Gill Sans (1929), baseret på Johnstons skrift til London Underground, Underground Alphabet (1916), samt Joanna (1931).
Eric Gill tilrettelagde flere bøger og illustrerede dem med træsnit. Han skrev bl.a. An Essay on Typography (1931, sat med Joanna).
Efter udgivelsen af Fiona MacCarthy's biografi om Gill i 1989, blev det alment kendt, at han gentagne gange forgreb sig seksuelt på døtrene Elizabeth (Betty) og Petra, der i samme periode ofte stod model for ham.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.