Gill Sans er en groteskskrift designet af englænderen Eric Gill og lanceret i 1928.

Faktaboks

Etymologi

Gill Sans er navngivet efter den engelske billedhugger, forfatter og skriftdesigner Eric Gill (1882-1940).

Den er inspireret af Edward Johnstons skilteskrift for London Underground (1916-1918) og af Monotype Corporations skriftkonsulent Stanley Morison. Gill Sans er en stilsikker, funktionalistisk skrift med en elegant og blødt formet kursiv. Skriften har – modsat mange samtidige tyske funkisskrifter – en skulpturel udformning af de store bogstaver, der giver mindelser om Gills billedhugger-virksomhed.

Gill Sans findes i talrige skriftstyrker og -bredder og produceres til digitalsats af flere skriftproducenter. Her vises Monotypes version.

.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig