Scandinavian Journal of Design History, dansk, årligt udgivet engelsksproget tidsskrift, hvis formål er at internationalisere nordisk designhistorisk forskning og at fremme en tværfaglig dialog inden for et vidt forgrenet og ekspanderende område. Artiklerne dækker emner fra ældre kunsthåndværk til ny industridesign behandlet ud fra forskellige teoretiske aspekter. Tidsskriftet er grundlagt (1991) og redigeret af overbibliotekar ved Kunstindustrimuseet, Mirjam Gelfer-Jørgensen (f. 1939), og har tilknytning til Nordisk Forum for Formgivningshistorie.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.