• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stol

Oprindelig forfatter MG-J Seneste forfatter Redaktionen

Stol. 1 Armstol i rokoko af rødbøg med forgyldning og betræk af damask; Frankrig, ca. 1760. 2 Armstol i empire med indlæg af citrontræ og ibenholt; Danmark 1800-05. 3 Gyngestol, udført af shakere i USA i 1800-t. 4Tulipanstolen (1953-56) af Eero Saarinen, udført i polyester med fodstykke af letmetal. Alle stole findes på Kunstindustrimuseet i København.

Stol. 1 Armstol i rokoko af rødbøg med forgyldning og betræk af damask; Frankrig, ca. 1760. 2 Armstol i empire med indlæg af citrontræ og ibenholt; Danmark 1800-05. 3 Gyngestol, udført af shakere i USA i 1800-t. 4Tulipanstolen (1953-56) af Eero Saarinen, udført i polyester med fodstykke af letmetal. Alle stole findes på Kunstindustrimuseet i København.

stol, siddemøbel til én person, traditionelt udformet med tre eller fire ben og rygstød, evt. også armlæn. Sædet kan hvile på eller være udspændt over en ramme, sarg, der også holder sammen på benene.

Som værdighedssæde (se trone og taburet) kendes stolen fra oldtiden. De ældste bevarede stole fra egyptiske gravfund fra 3. og 2. årtusinde f.Kr. har ofte ben formet som dyreben, men er ellers af en enkel konstruktion. Grækerne og romerne udformede nye typer, bl.a. klismos med svajede ben og bredt, buet rygstød samt armstolen med sfinkser som støtte for armlænet. I middelalderen vandt enkle, kasseagtige stole udbredelse. Først med renæssancen udvikledes nye typer, der i en vis grad byggede på antikke forbilleder, fx den sammenklappelige kurulstol med læder- eller stofsæde (se også foldestol). Mest almindelig var dog den enkle konstruktion med ret lille, firkantet sæde og høj ryg, men ofte med rig, udskåret dekoration.

Med barokken begyndte den udvikling, der førte op til vor tid. Mens den enkle "bondestol" altid har eksisteret, blev arkitektonisk formede stole nu også borgerskabets privilegium. Den mere magelige armstol og øreklapstol med polstret eller rørflettet sæde og høj ryg (lænestol) blev udgangspunkt for den eksplosion af stoletyper, der for alvor satte ind med rokokoen i Frankrig. Taffelstolen, der senere især anvendtes som spisestuestol, blev bredere, mere magelig gennem polstring, og der ofredes formuer på udskårne, forgyldte, rigt betrukne stolesæt. Møblementet opstod og de mange armstole som fx bergèren, skrivebordsstolen og hvilestolen med fodskammel. Under klassicismen genopstod visse antikke typer, ellers ændredes kun stilen, ligesom i 1800-t.; dog fremkom gyngestolen som en ny type. Stolen fik nu atter sin status tilbage, ikke mindst hos arkitekter og snedkere, hvilket afspejler sig i 1900-t.s overvældende interesse for nye bud; det gælder både form, udsmykning og materiale, især bøjet træ, stål og plast. Samtidig med at møblementet blev opløst, er antallet af forskellige stole i hjemmet vokset. Hertil kommer specialstole som kontorstole, børnestole, ergonomiske stole, havestole mfl. Se også kubbestol og møbler.