Kubatæpper, håndknyttede tæpper, der har navn efter byen Kuba i det østligste Kaukasus 150 km NV for Baku i Aserbajdsjan. Ældre kubatæpper hører til de fineste kaukasiske tæpper; de kan ofte kendes på, at enderne er udformet i sumakteknik.