rya

© SDE

Rya. Th. ses, hvordan stingene sys omkring en lineal i en syet rya. Tv. et udsnit af det færdige arbejde med rækken af knuder og den opskårne luv på en rya fra begyndelsen af 1900-t.; i tidens løb er den røde farve bleget væk fra den øverste del af luven.

rya, (af sv. rya, afledn. af germ. *rūhwa- 'strid, tjavset, ruhåret', samme ord som da. ru), teknik til fremstilling af luv på tekstiler, fx gulv- eller billedtæpper og beklædning. Ryasyning består af rækker af sting, der sys over en stok eller lineal, så de danner knuder på en i forvejen vævet bund. Luven opstår, når linealen fjernes; de fremkomne løkker kan evt. klippes op, og luvhøjden bestemmes af stokkens bredde. Rya kan også fremstilles på en væv; teknikken er her den samme som den, der anvendes til håndknyttede tæpper: Garnknuder (ofte ghiordes- eller tyrkiske knuder) knyttes i vandrette rækker om kædetrådene, og mellem rækkerne indvæves en eller flere skudtråde, afhængigt af hvor tæt en luv der ønskes.

Ryateknik kendes fra oldtiden i store dele af verden, og i vikingetiden blev rya brugt til fx varmende tekstiler på sørejser; den har været udbredt i Norden, især i Sverige og Finland, siden 1500-t. til bl.a. sengedækkener med rigt varierede mønstre. Rya har fået en opblomstring i 1900-t. til langluvede tæpper (vævet rya) samt mange slags hobbyarbejder — især i 1960'erne og 1970'erne — fx puder og tasker (overvejende syet rya).