Saruktæpper, sarouktæpper, håndknyttede tæpper fra et område omkring byen Saruq sydøst for Hamadan i Iran. Tæpper i fremragende kvalitet blev udført i slutningen af 1800-tallet med omhyggeligt detaljerede mønstre af især stiliserede blomster- og plantemotiver.

Faktaboks

Etymologi
I navnet saruktæpper stammer 1. led efter Saruq i Iran.

Senere tæpper, især fra en storproduktion efter ca. 1925 omkring byen Arak (tidl. Sultanabad, 200 km sydvest for Teheran), bærer navnet som en slags kvalitetsbetegnelse; de har ofte karakteristiske blå skudtråde.

Hovedparten af denne produktion eksporteredes til USA, hvor disse american sarouks - med en særlig rosa bundfarve i midterfeltet - blev kemisk bleget og derefter malet for at tilfredsstille de amerikanske køberes koloristiske smag.

Læs mere om persiske tæpper.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig