skønvirke

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Thorvald Bindesbøll. Den klassiske etiket til Carlsberg Pilsner (Hof), udført i 1904. Med enkle virkemidler, kronen og det lille trefligede humleblad, udtrykkes forbindelsen til det danske hof og til en af hovedingredienserne i ølfremstillingen. Den personligt prægede skrift har vist sin styrke og holdbarhed i næsten 100 år. Den anvendes stadig i let bearbejdet form til andre af Carlsbergs øltyper.

skønvirke, den danske parallel til jugendstil, art nouveau og Arts and Crafts Movement, der udfoldede sig i perioden omkring 1900.

Tidsskriftet Skønvirke blev fra 1914 udgivet af Selskabet for Dekorativ Kunst (grdl. 1901). Stilen var inspireret af ældre dansk kunsthåndværk såsom træskæringer, hedebosyning og lertøj og gled derved ofte sammen med nationalromantikken.

De internationale, ofte japansk inspirerede impulser kom især til udtryk i en fornyelse af ornamentik og teknik, hvor vilde blomster, insekter og havets flora og fauna vandt indpas sammen med kunstnerens interesse for kunsthåndværket i modsætning til den industrielle masseproduktion. Kunstnerkeramikken blomstrede (Thorvald Bindesbøll, Jens Ferdinand Willumsen, familien Skovgaard), og arkitekter eksperimenterede med møbler (Anton Rosen, Martin Nyrop, Thorvald Bindesbøll).

Det førte til en fornyelse og international anerkendelse også af kunstindustrien med bl.a. Den Kongelige Porcelainsfabrik, Bing & Grøndahl og Georg Jensen Sølvsmedie. Skønvirkestilens førende navn er Thorvald Bindesbøll, der arbejdede i alle materialer og teknikker; et hovedmonument er Københavns Rådhus, der byggedes og indrettedes med møbler og andet inventar af Martin Nyrop.

Håndarbejde

Skønvirke. Folkevisetæppe fra 1920, udført som slesvigsk beiderwand i skønvirkestil, tegnet af Ernestine Nyrop (1888-1975) og vævet af Johanne Siegumfeldt (1868-1952), der i en årrække virkede på Jenny la Cours væveskole. To folkeviser er illustreret: Kong Didrik og hans kæmper og Ridderens runeslæt. I midten ses strengeleg og dans. Museet på Sønderskov.

På Jenny la Cours (1849-1928) væveskole på Askov Højskole og på Dansk Husflidsselskabs Vævestuen i København, oprettet 1913, vævede man med inspiration fra nordiske og navnlig danske bondevævninger. Knipling, filering og hedebosyning blev taget op igen, og til bl.a. broderi leverede Clara Wævers broderiforretning (1890-1917) mønstre.

Billedvævning genoplivedes med Kristian Møhls (1876-1962) naturalistiske og mytiske tegninger til Mette Vestergaards (1866-1951) vævninger. Med udgangspunkt i sine illustrationer til Adam Fabricius' (1822-1902) Illustreret Danmarkshistorie (1854-55) udførte Lorenz Frølich forlæg til en serie gobeliner til Københavns Rådhus, vævet 1902-20 under ledelse af Dagmar Olrik, mens Joakim Skovgaards billedtæpper med bl.a. folkevisemotiver til Christiansborg Slot (1920-26) vævedes af Kristiane Konstantin-Hansen (1848-1925), Johanne Bindesbøll (1851-1934) og Georgia Skovgaard (1893-1973). Mere jugendpræget var Joh. Jacobsens (1854-1919) Skolen for Kunstvæveri i Skærbæk (1896-1904).

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Skønvirke. Folkevisetæppe fra 1920, udført som slesvigsk beiderwand i skønvirkestil, tegnet af Ernestine Nyrop (1888-1975) og vævet af Johanne Siegumfeldt (1868-1952), der i en årrække virkede på Jenny la Cours væveskole. To folkeviser er illustreret: Kong Didrik og hans kæmper og Ridderens runeslæt. I midten ses strengeleg og dans. Museet på Sønderskov.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
22/07/2013
Oprindelige forfattere
MEH-M
02/02/2009
MG-J
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki