Berent van der Eichen, flamsk væver, der virkede for den danske konge 1684-1700. Eichen blev i 1684 indkaldt fra Brabant af Christian 5. for at forestå vævningen af 12 store tapeter til Rosenborgs riddersal. De endnu bevarede billedtæpper skildrer kongens sejre i Den Skånske Krig 1675-79. Efter leveringen af tre prøvestykker med Alexander den Stores historie (efter Charles Le Bruns serie til Les Gobelins i Paris) fuldførte Eichen Rosenborgtapeterne i 1693. Ni af dem blev i 1927 overført til riddersalen på Christiansborg Slot.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.