Caspar Fincke, ca. 1584-1655, bøhmisk-dansk kunstsmed. Caspar Fincke kom til Danmark ca. 1610 og fik værksted og bolig i Helsingør. Han blev snart kendt for sine virtuost udformede smedejernsgitre, som han udførte til bl.a. Frederiksborg Slot (fx Ringrendingsporten, 1615) og til adelige gravkapeller i Aarhus Domkirke og Sankt Knuds Kirke i Odense.

Et hovedværk er de rigt ornamenterede gitterdøre til Christian 4.s Kapel i Roskilde Domkirke (1618-20) og rækværkerne på Rundetaarn i København (1643).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig