Hovedvandsæg på fod.
Af //Ritzau Scanpix.

Et hovedvandsæg er en mindre beholder, ofte i sølv, fint udformet som fx et æg, en fisk eller et hjerte. De blev brugt til at opbevare duftevand og blev især brugt fra slutningen af 1600-tallet til midten af 1800-tallet. Hovedvandsæg var kostbare statussymboler og tilhørte velstillede kvinders toilette; ofte blev de givet som forlovelsesgave.

Faktaboks

Også kendt som

lugtedåse, lugteflaske

Hovedvand henviser til, at man enten duppede ansigtet med væsken eller lugtede til den, mens æg formentlig henviser til formen; en del hovedvandsæg havde en oval grundform ligesom et æg – en form, de overtog fra de tidligere balsambøsser.

Hovedvandsæg – funktion og anvendelse

Det lille og fint udformede hovedvandsæg blev opbevaret i kvindens lomme eller taske. I beholderen var hovedvandet og en lille svamp, kvinden kunne dufte til eller duppe sig med. Ofte havde vandet en duft af fx roser eller andre blomster, men lugten kunne også være skarp, fx eddike eller salmiak.

Når man var et sted med en grim lugt, kunne man åbne låget på hovedvandsægget og indsnuse den gode duft. Hvis man besvimede, kunne den skarpe lugt få en til at vågne hurtigt op.

Særligt brugt ved kirkegang

Hovedvandsæg blev især brugt i kirkerne. Der var ofte en forfærdelig stank, som dels skyldtes folks dårlige hygiejne, dels at man begravede folk under kirkens gulv. Liglugten og de mange ofte ildelugtende mennesker, varme etc. kunne gøre det næsten uudholdeligt at opholde sig i kirkerne under gudstjenesterne og andre længerevarende kirkelige begivenheder. I Danmark blev det først i 1805 forbudt at begrave afdøde under kirkegulvet.

Udseende og udsmykning

Hovedvandsæg. Østrig, ca. 1730
Af /The Metropolitan Museum of Art, The Jack and Belle Linsky Collection, 1982, via Google Arts & Culture.
Licens: CC BY 2.0

Hovedvandsæg varierer meget i størrelse og dekoration. De er ofte 8-10 cm høje, men der findes hovedvandsæg op til 16-18 cm. Dekorationen er meget forskellig – nogle er detaljeret udsmykket med graveringer, ciseleringer og påsatte glassten (flusser) eller ædelsten, mens andre er udført i rent sølv med få dekorationer.

I Sønderjylland blev der fremstillet mange hovedvandsæg udformet som fisk; de var leddelte og bevægelige og havde ofte farvede glassten som øjne.

Sølv, guld og porcelæn

Langt de fleste hovedvandsæg er lavet af sølv, men der er også mange i porcelæn eller guld. Hovedvandsæg i sølv er altid forgyldt indvendig; den lille svamp med fx rosenvand, lavendelvand eller eddike ødelægger sølvet, mens guldet bedre kan modstå påvirkningen.

Statussymbol

Hovedvandsæg var også et statussymbol, som viste ejerens rigdom. Et rigt dekoreret eksemplar i guld med indfattede ædelsten var en mindre formue værd. De var almindelige blandt velhaverne som forlovelsesgaver fra manden til kvinden. Når de forlovede mødtes i kirken, kunne de øvrige kirkegængerne se hvor velhavende manden var, og hvor meget han værdsatte sin kommende brud.

Forløberen for hovedvandsægget

Forløberen for hovedvandsægget var balsambøssen. Det var en lille beholder, i reglen rund eller oval, der ofte sad i en kæde. Man havde balsambøssen om halsen, i bæltet, eller i lommen. Balsambøssen indeholdt vellugtende plantesalve (balsam). Man mente, at plantesalverne havde en forebyggende effekt mod sygdomme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig