Sølvsmedekunst i Danmark (ca. 1600-1900), Allerede omkring midten af 1500-t. blev dansk sølvtøjs særpræg tydeligt, kendetegnet ved både at være fordringsløst og prangende. Der fandtes fremragende sølvsmede i både København og provinsen. På samme tid hævdedes en behørig stempling med stigende strenghed (se guld- og sølvsmedemærker).

I 1500-1600-t. fremstilledes navnlig drikkekar af forskellige typer: Københavnermesteren Jørgen Jørgensen Prytz fremstillede 1635 et slankt bæger på fod med udsvajende mundrand og prydet med graveringer; høje cylinderformede lågkander på rund fod med hvælvet låg og løvegæk (til at lette på låget med) og dekoreret med graveringer var en udbredt type, fx udført af Albert Carstensen i København.

Under barokken blev drikkekanderne lavere og bredere og fik kugle- eller løveformede fødder; de kunne være udsmykket med opdrevne bladornamenter eller våbenskjolde. Mogens Thommesen Løwenhertz (ca. 1669-1733) i Horsens var en af periodens kendte mestre.

I slutningen af 1600-t. og begyndelsen af 1700-t. gjorde en vis engelsk indflydelse sig gældende, især i bordsølv som sukkerbøsser, tetøj og lysestager; det er helt glat sølv uden graveringer og drivninger. Nye drikke som kaffe, te og chokolade krævede særligt sølvtøj: En konisk, facetteret kaffekande fra 1719, udført af Morten Christensen Kirchhoff (ca. 1681-1766) i København, er en af de ældste. Ligeknækket sølvstil (se knækket) blev moderne fra 1720'erne og umådelig populær i Danmark, repræsenteret af en lille, pæreformet tekande på ovalt sølvfad, udført 1727 af københavnermesteren Hendrich Reinicke (ca. 1663-1744).

Rokokoen er repræsenteret ved mange typer genstande i bordsølvet, fra midten af 1700-t. også i svej- eller skævknækket stil, som var særlig yndet. Blandt periodens sølvsmede er Joachim Weller (ca. 1725-92) i Holstebro samt Christian Werum (ca. 1735-92), Jens Sander Schouw (ca. 1724-98), Thomas Andreas Westrup (ca. 1727-1814) og Sivert Thorsteinsson (ca. 1714-99), alle i København. De små hovedvandsæg med svejfede sider og drevne rocailler samt fornemt dekorerede snustobaksdåser var populære; blandt bestikformer dukkede det dobbeltriflede mønster og violinformede skafter op.

Omkring 1750 ses en fransk indflydelse, især i hovedstadens repræsentative pragtstykker som terriner og kostbart service, svejfede fade og saucekander. I slutningen af 1700-t. blev formerne præget af tunge, opdrevne blomsterguirlander, laurbærkranse og klassiske ornamenter. Andreas Holm (1735-1812) var en af de kendte sølvsmede. Nyklassicismens sølvtøj blev præget af Kunstakademiet, især af G.F. Hetsch og hans elever, der stod for en korrekt antik stil, præget af nyrenæssance.

Industrialiseringen begyndte at gøre sig gældende med sølvarbejder, udført af pressede sølvplader, drevet op på en drejebænk og forsynet med prægede ornamenter, udført som halvfabrikata, hvor støbte hanke, tude, fødder og lågknopper blev loddet på. Sølvvarefabrikanter som Vilhelm Christesen (1822-99) beskæftigede omkring 1850 over halvdelen af de københavnske sølvarbejdere. Store bordopsatser med symbolske figurer, kandelabre, te- og kaffeservicer samt drikkehorn hørte til repertoiret. Bernhard Hertz (1834-1909), Arent Dragsted og Anton Michelsen repræsenterede andre af tidens kendte sølvsmede og -fabrikanter.

Læs videre om sølvsmedekunst i Danmark i 1900-tallet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig