Smykker, dekorative genstande af forskelligartede materialer, der bæres af begge køn på kroppen eller klædedragten. Ofte tjener smykker som pynt, men de kan også have en praktisk, rituel eller magisk funktion, markere socialt eller kulturelt tilhørsforhold samt bruges som symboler ved særlige fester og ceremonier. Interessen for at udsmykke krop og klæder med æstetiske og symbolske markører kan spores tilbage til mellempalæolitikum, til Cro-Magnon-folket, der levede for ca. 32.000 år siden. På sydeuropæiske hulemalerier fra istiden, som er de tidligste menneskebilleder, man kender til, findes der billeder af nøgne kvinder med kropstatoveringer; gravfund fra ca. 25.000 f.Kr. vidner om, at disse istidsfolk har båret smykker i form af gennemborede dyretænder, knogler og konkylier, trukket på snore eller påsyet dragterne. Nogle har sandsynligvis været jagttrofæer eller amuletsmykker.
Brugen af smykker har varieret i tid og rum og fra kultur til kultur ligesom smykketyperne, deres form og materialer. Ændringer i klædedragten har fx påvirket smykkekulturen; folderige og draperede dragtformer blev ofte holdt sammen af store, ornamenterede spænder og fibulaer, som både var til nytte og pryd, og med udviklingen af mere tætsiddende dragttyper i senmiddelalderen kom knapper, bælter og forskellige slags spænder til at spille en vigtig rolle som dragtsmykker.
Hos naturfolk har smykker og kropsdekorationer (tatovering og bemaling) indtaget en mere dominerende plads end klæder. De har især fungeret som identifikationssymboler, knyttet til rituelle handlinger og fester. Smykkerne er ofte blevet fremstillet af naturmaterialer og tillagt en særlig magisk kraft, fx visse træstykker og planter, ben, hår, fjer og sten.
I mere hierarkisk opbyggede samfund har man ofte brugt kostbare metaller og ædelstene til fremstillingen af smykker og herved markeret en social rang og status. Tidlige smykkefund af metal stammer fra Egypten, hvor man allerede ca. 4000 f.Kr. anvendte guld og kobber; halssmykker og armringe var de foretrukne smykketyper til begge køn. I den moderne vestlige verden har især ungdommen fra midten af 1960'erne brugt nye og utraditionelle smykkeformer, ofte inspireret af fremmede kulturers smykkekunst.
Se også kropsudsmykning, piercing og tatovering.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.