Døbefont. De romanske døbefonte hører til de betydeligste værker i middelalderens nordiske kunst. Granitfonten fra 1100-t. i Stenild Kirke ved Hobro er en af de største i Danmark; den ville kunne anvendes til dåb af et voksent menneske ved fuld neddykning. Reliefferne på kummen viser et skægget mandshoved mellem to løver; på den modsatte side omkranser to lignende løver et kvindehoved.

.

Døbefont, beholder til vand, der anvendes ved dåben i den kristne kirke. Med kristendommens konsolidering blev dåb i søer, vandløb eller bassiner afløst af neddypning i mindre beholdere. Det var først i 1200-t., at man visse steder gik over til at overøse barnet, en praksis, der blev almindelig fra 1400-t.

Faktaboks

Etymologi
Ordet døbefonts 2. led stammer fra latin fons, fontis 'kilde'.

I europæisk sammenhæng, hvor døbefonte findes i mange forskellige materialer som sten, malm og bronze, indtager de danske og især de jyske granitdøbefonte en særstilling.

Langt de fleste af de danske middelalderkirker har endnu i dag deres gamle døbefonte, der for størstedelens vedkommende stammer fra 1100- og 1200-t. Før Reformationen var fontens plads i kirkens vestlige del, ofte et sted mellem syd- og norddøren, i dag er den som regel placeret i kirkens østlige del.

På hen ved 200 jyske granitfonte er forskellige varianter over løvemotivet hugget i højt eller lavt relief. Ofte drejer det sig om såkaldte dobbeltløver, dvs. to løvekroppe, der deles om ét hoved. Måske skal løven som i mange bibelske sammenhænge forbindes med dødsriget i den dobbelte betydning af død og opstandelse.

Genfødelsestanken er således helt central i forbindelse med dåben og må i mange sammenhænge lægges til grund for tolkning af fontenes billeder. I Vester Egede Kirke på Sjælland er hovedmotivet på døbefonten således en på hovedet stående ammende kvinde, hvis moderliv udgøres af fontekummen (udtrykket uterus anvendes i middelalderlige dåbsritualer om fonten).

Fra senmiddelalderens Danmark findes en del fonte af malm eller bronze, fx i domkirkerne i Aarhus og Haderslev. Disse er så store, at de ville kunne bruges til fuld neddykning; men de efterreformatoriske døbefonte er som regel blot forsynet med en mindre skål eller et fad, dåbsfad, i konsekvens af, at dåb ved overøsning nu var slået fuldt igennem.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig