Prædikestol
Prædikestol fra 1625, med yngre himmel, udført efter 1803 i Borbjerg Kirke ved Holstebro. Foto: 2011.
Af / Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0

Gavnø klosterkirke Prædikestolen i den tidligere klosterkirke i Gavnø. Selve stolen hviler på en hovedløs trold. Udført af billedskærer Abel Schrøder fra Næstved.

.

En prædikestol er en talerstol til prædiken og læsninger i en kirke. Med rødder i den oldkristne og middelalderlige ambo vandt prædikestole udbredelse fra 1200-tallet, tilskyndet af en bestemmelse fra det 4. Laterankoncil i 1215 om, at der skulle prædikes i forbindelse med alle højmesser.

Rigt skulptursmykkede prædikestole fra 1100-1300-tallet er bevaret i bl.a. Cappella Palatina i Palermo, i San Miniato al Monte i Firenze samt i domkirkerne i Siena og Pisa (af Nicola og Giovanni Pisano). Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen obligatorisk inventar i danske kirker, ofte højt placeret i skibets østlige del nær et sydvendt vindue og med en baldakin eller lydhimmel over. Rigt udskårne og ofte bemalede prædikestole er udført af bl.a. Abel Schrøder d.y. og Peder Jensen Kolding i 1600-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig