Sarkofag. Stensarkofag fra hellenistisk tid; Tarquiniamuseet, Italien. På låget ligger den afdøde mand, som lå han til bords; om halsen har han en krans, der sandsynligvis er et ærestegn eller et symbol på hans embede. På kistens forside ses en reliefdekoration med kampscener. Ud over i sten kunne sarkofager være fremstillet i terrakotta. Der kendes sarkofager med mænd, med kvinder og med par fremstillet på låget, men mandssarkofager er langt de mest almindelige.

.

En sarkofag er en ligkiste af sten eller lignende materiale, oprindelig kalksten, som mentes at "fortære" den døde.

Faktaboks

Etymologi
Ordet sarkofag kommer af græsk sarkophagos, egentlig 'kødædende', af sarx 'kød', genitiv sarkos, og -fag.

Sarkofager kendes fra forhistoriske kulturer i bl.a. Kina og Mesoamerika og fra oldtidens Egypten og Nærorienten. Særlig rigt udformede sarkofager i bl.a. terrakotta, kalksten, marmor eller porfyr blev udført af oldtidens grækere, etruskere og romere; mange er smykket med relieffer eller liggende skulpturer af de afdøde (se Alexandersarkofagen).

De ældste sarkofager med et særligt kristent billedprogram er fra midten af 200-tallet. Også fra middelalderen og senere findes mange sarkofager til begravelse af fyrster og højtstående personer, ofte som del af et større gravmæle.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig